Offentlighedspolitik

From Meta, a Wikimedia project coordination wiki
Jump to navigation Jump to search
This page is a translated version of the page Public policy and the translation is 62% complete.

Other languages:
Bahasa Indonesia • ‎Canadian English • ‎Deutsch • ‎English • ‎Esperanto • ‎Nederlands • ‎Ripoarisch • ‎Türkçe • ‎asturianu • ‎català • ‎dansk • ‎eesti • ‎español • ‎français • ‎galego • ‎italiano • ‎kurdî • ‎latviešu • ‎lietuvių • ‎polski • ‎português • ‎português do Brasil • ‎shqip • ‎Österreichisches Deutsch • ‎čeština • ‎Ελληνικά • ‎русский • ‎українська • ‎ייִדיש • ‎العربية • ‎تۆرکجه • ‎فارسی • ‎हिन्दी • ‎বাংলা • ‎ไทย • ‎中文 • ‎日本語 • ‎한국어
Information

We are getting ready to do an update to the Public Policy Portal. This subpage shows the edits we propose to make.

We invite you to discuss these suggested edits on the discussion page. We would like to do the update to the Portal on Nov. 28, so please leave us your feedback at your earliest convenience.

--JGerlach (WMF) (talk) 21:03, 10 November 2016 (UTC)

Information

Dette er en wikiversion af netstedet for Wikimedias offentlighedspolitik. Du kan diskutere og oversætte teksten fra det sted her.


Offentlighedspolitk drejer sig om gratis viden på Wikimedia og videre ud

Politikker angående adgang, censurering, copyright, internationalt ansvar og beskyttelse af privatliv påvirker Wikipedia og andre Wikimediaprojekters livsnerve. Wikimediafællesskabet er i den enestående situation at kunne forme disse politikker, som vil tillade folk over hele kloden at få adgang til, skabe, dele og sammensætte gratis viden.

Undersøg, hvordan offentlighedspolitik understøtter Wikipedia

Forskning

Adgang til pålidelige kilder er afgørende i forbindelse med dokumentering og deling af viden. Når wikipedianere samler materiale til en artikel i Wikipedia, har de brug for adgang til bøger, artikler og andre kilder. De har også brug for ucensurerede og pålidelige informationer for at kunne skrive en neutral wikipedia-artikel. Wikipedianernes læsevaner må forblive private under vidensopsamling online, sådan at de kan lave deres undersøgelser uden frygt for, at deres nethistorik senere vil kunne misfortolkes eller bruges imod dem.

At skrive

For at kunne skrive og rette i en Wikipedia-artikel må wikipedianere nyde privatlivets fred og anonymitet, så de kan føle sig trygge, når de skriver om emner, der kan være kontroversielle, og fortæller om kendsgerningerne. De har brug for, at kunne finde medier under public domain eller gratis licens, så de kan illustrere artikler uden at frygte for at overtræde nogens copyright. De har brug for hurtig og billig adgang til Wikipedia, så de kan bruge tiden på at forbedre artikler. De har behov for at Wikipediaforfatternes fællesskab kan have fuld, forfattermæssig kontrol uden indblandig fra Wikimediafonden. For at nå dertil har de brug for, at Wikimediafonden forbliver en neutral vært, som ikke kan tvinges af regeringer og andre tredjeparter til at fjerne eller ændre, hvad folk skriver.

At dele

For at en artikel kan deles frit over hele verden, har Wikipedialæserne behov for, at de har hurtig og pålidelig adgang til hele Wikipedia. Det betyder, at Wikipedia-artikler aldrig må være censurerede af internetudbyderne. Wikimediafonden må også være i stand til at modstå krav om sletning fra tredjeparter. Og wikipedialæsere har brug for at nyde privatlivets fred, når de læser wikipedia-artikler, så de trygt kan tilfredsstille deres intellektuelle nysgerrighed.

At sammenstille

Når en wikipedia-artikel bliver tilgængelig på nettet, kan den gøres mere fyldig gennem andres bidrag og genanvendelser. Gratis licenser gør det muligt for andre at bygge videre på eksisterende artikler, hvor copyrightlovgivningen normalt ikke ville tillade det. Et frit indhold som f.eks. wikipedia-artiklerne kan oversættes til andre sprog, det kan deles og genbruges af enhver langt ud over wikimedia-projekterne uden indsnævrende begrænsninger.

At udvide

Wikipedia bliver aldrig færdig. For at nå vores mål: at samle den totale mængde af al viden, må wikipedianere være et åbent og forskelligartet fællesskab. Forskelligartethed i dette fællesskab kræver uhindret adgang tilWikipedia i alle lande kloden rundt. Skønt mange har adgang til wikimedia-projekterne, er der mange flere, som stadigvæk ikke kan slutte sig til vore projeter. Vi har behov for at nedbryde barrièrer mod adgang til og skabelse af viden.


At få adgang

Viden bør være gratis tilgængeligt for enhver uafhængigt af land, sprog og hjælpemidler.

Hvorfor det kommer dig ved

  • Adgang til fri viden er ikke et privilegium for de få. Det er alles ret.
  • Pris og tilgængelighed er barrièrer for kreativitet og deling.
  • Politikker for åben adgang gør viden tilgængelig for flere.

Vi tror på en verden, hvor hver enkelt person frit kan tage sin del af summen af al viden. I praksis betyder dette, at viden bør være tilgængelig for alle og gratis at få adgang til. Desværre har alle ikke lige adgang til gratis viden overalt i verden. Teknologiske, finansielle og juridiske restriktioner begrænser milliarder af menneskers muligheder for at dele og lære gratis.

I dag har flere end 60% ikke åben adgang til internettet. Uden den er deres adgang til gratis viden kraftigt indskrænket. For mange er dette et infrastrukturproblem; for andre er det prisen, der er problemet. Trods en voldsom vækst i adgangen til teknologi som f.eks. mobiltelefoner, kan de fleste personer simpelt hen ikke få råd til den luksus, som ligger i mobile data.

Gennem projekter, som tilbyder offline og gratis adgang til Wikipedia, kan vi sænke den barrière, der ligger i prisen på data og forbindelser. Alt det forsyner millioner af mennesker med gratis adgang til den største kollektive og gratis kilde til viden i verden. Det tillader flere mennesker at tage del i Wikimedias enorme lager af viden både gennem læsning og gennem skabelse af egne bidrag.

Pålidelige kilder er afgørende for at sikre, at artikler på Wikipedia er nøjagtige og genspejler vores konstant udbyggede forståelse af verden. Men vigtige informationer findes alt for ofte bag betalingsmure og copyrightbegrænsninger. Vi støtter kraftigt åben adgang-politikker som vore egne, der hjælper med at fjerne restriktive betalingsmure, der begrænser adgangen til værdifuld forskning. Efterhånden som institutionerne tillader forskere at offentliggøre deres resultater på frit tilgængelige steder, vil mere viden blive tilgængelig for alle, som vil lære, dele og vigtigst: bidrage til den.

Wikimediafonden har underskrevet Lyondeklarationen om Adgang til Informationer og Udvikling. Ved at underskrive deklarationen sluttede vi os til de mange organisationer, der arbejder på at nedbryde barrièrer overfor adgang til viden gennem åben undervisning og information. Vi tror på, at politikerne må prioritere disse emner i deres vælgeres bedste interesse.

Ved at koordinere arbejdet med fortalere over hele verden kan vi identificere de største skranker for adgang til gratis viden og samarbejde om at nedbryde disse skranker. Vi kan foretage konkrete handlinger, som f.eks. uddannelse og påvirkning af regeringer og politikere, iværksættelse af politikker for åben adgang og støtte til bedre infrastruktur i underforsynede områder. Det er ikke nok at opstille fælles lagre af gratis viden. Vi må rydde vejen, så alle kan få adgang til viden.

Ressourcer

Censur

"Når sandheden bliver erstattet af tavshed, er tavsheden en løgn.”

-- Yevgeny Yevtushenko

Alle bør have retten til at dele og få adgang til viden uden regeringscensur.

Hvorfor du bør forholde dig til dette

  • Friheden til at dele og få adgang til viden er en grundlæggende værdi for Wikimediabevægelsen.
  • Regeringer og andre forsøger ofte at censurere Wikimediaprojekter for at begrænse folks adgang til uafhængige informationer.
  • Censur overfor Wikimediaprojekter forhindrer folk i at læse og skabe gratis viden.

Talefrihed er grundlaget for gratis viden. Wikipedia og Wikimediaprojekterne skaffer værdifulde informationer om historie, offentlige data, kultur og alle andre sider af samfundet. Lokale sprogsamfund skaber uafhængigt gratis viden via Wikimediaprojekter verden over. For mange folk er Wikipedia den lettest tilgængelige kilde til neutrale informationer på deres sprog. Den kan rumme indhold, som nogle læsere anser for forkastelige eller krænkende, men krænkelse i sig selv bør aldrig være grund til fjernelse af sandfærdige data. Vi tror på, at alle i verden har en grundlæggende ret til gratis at dele og få adgang til viden. Og vi er kraftigt imod censur, herunder blokering, filtrering og mange andre metoder til fjernelse af lovlige informationer.

Regeringer og internetudbydere har censureret Wikipedia i adskillige lande både i sammenhæng med bred internetcensur og i forbindelse med målrettet censur af bestemte informationer. F.eks. er Wikipediadomænet eller udvalgte Wikipedia-artikler i de senere år blevet blokeret i Storbritannien, Iran, Syrien og Tunesien på grund af indhold, som myndighderne har anset for politisk følsomme. For at bekæmpe målrettet censur sikrede Wikimediafonden adgang til Wikipedia og de andre Wikimedia-projekter via HTTPS og Strict Transport Security. HTTPS gør det mere besværligt for internetudbydere eller andre at overvåge netsøgning og at censurere artikler eller andet indhold.

Wikimediafonden har også aktivt modarbejdet censur i form af krav om ændring eller sletning af indhold. Hvert år modtager vi krav fra regeringer, enkeltpersoner og firmaer. Vi efterkommer ganske få eller slet ingen af disse krav, og vi bøjer os kun, når de er retsligt underbyggede. Vi modtager også notater ifølge Digital Millennium Copyright Act (DMCA), som påstår krænkelser af ophavsret. Vi gennemanalyserer hvert notat for at sikre, at det er gyldigt, og at DMCA-processen ikke bliver brugt til at censurere Wikimedia-projekter. Vi kontrollerer, hvem der har ophavsretten til det værk, der er krænket, om det er sandsynligt, at værket er krænket, og muligheden af, at man kan gøre brug af "fair use". Når vi er tvunget til at fjerne indhold ifølge et DMCA-krav, noterer vi fjernelsen i vores toårige Klarhedsrapport og viser kravet online, hvilket giver andre mulighed for at foretage samme analyse.

Vi har aktivt modsat os lovgivninger, der kunne føre til mere onlinecensur. I 2011 protesterede den ialienske wikipedia mod en italiensk lov, som ville begrænse talefriheden. I januar 2012 gik den engelske wikipedia i sort som protest mod Stop Online Piracy-loven (SOPA) og PROTECT IP-loven (PIPA), der ville have undermineret talefriheden på internettet alvorligt. Senere i 2012 protesterede den russiske wikipedia mod en russisk lov, som ville muliggøre internetcensur. For nylig besvarede den russiske wikipedia trusler om censur med et standhaftigt engagement i at levere neutrale og pålidelige informationer. Det er ikke nok kun at bekæmpe censur, når den truer Wikimedia. Informationer er et økosystem, og censur ét sted er skadeligt alle vegne.

Ressourcer

Ophavsret

Folk nøjes ikke med at læse; de skaber, deler og sammensætter. Love om ophavsret bør udvikles sådan, at de genspejler denne nye virkelighed.

Hvorfor du bør tage dig af det

  • Internettet er ikke et medie for læsning alene. Man bør have ret til at skabe, dele og sammensætte.
  • Love om ophavsret bør omskrives, så de øger alles adgang til gratis viden.
  • Værker, der er skabt for offentlige midler, bør frigives til public domain.

Alle bør have retten til at få, skabe, dele og sammensætte viden. Viden, der kan sammensættes, kan bruges i lærebøger, på netsteder, i kunst og i andre skaberværker. Genbrug af denne type gør gratis viden mere bredt tilgængelig. Resultatet er, at flere læser og forbedrer den hver dag. Tilsammen skaber de viden, som tilhører alle. Når man omskriver love om opgavsret, hjælper det med at gøre dette til virkelighed for mennesker over hele kloden.

At udvide adgangen til viden vil sige at nedbryde begrænsninger i adgangen til både første- og andenhåndskilder. Wikimedias GLAM-initiativ [da: GBAM] (Gallerier, Biblioteker, Arkiver, og Museer) arbejder på at gøre kulturgoder tilgængelige via Wikimedia-projekterne. Hvis goderne ikke allerede er underlagt public domain, bliver de anbragt under en gratis licens så som Creative Commons licensen. På den måde beriger de ikke blot projekterne, men de kan genbruges i en bred vifte af sammenhænge. De gratis licenser, som Creative Commons licenserne, kan hjælpe folk med at give deres værker videre ud over Wikimedia-projekterne, heri medregnet de sociale medier. Det vil tillade alle at dele og genbruge viden mere bredt både på nettet og andre steder.

Within the next few years, the United States’ copyright laws will likely be reformed. This process is already underway in the European Union. As copyright law is modernized for the digital age, legislators should consider the wide variety of new content creators on the web.

Works funded by the public should belong to the public. Works created by governments should therefore always enter the public domain. In the United States, works of the federal government are automatically in the public domain, while many works of European governments usually are not. Laws need to be reformed to ensure that public works are actually public, in the European Union and around the world. As more and different types of works enter the public domain, they can be made widely available. This will give everyone the freedom to find and use sources of important information. It will also expand the knowledge base upon which community members can draw to create content on the Wikimedia projects.

While advocating for broad availability of works in the public domain or under fair use, we also push for more specific reforms. For example, the Wikimedia community has recently taken a strong position on freedom of panorama in the European Union to protect the right to publish photos of buildings. We believe this right should extend to all photos of buildings in public spaces, for commercial and non-commercial reuse. We encourage all countries, across the European Union and around the world, to institute freedom of panorama rights.

Wikipedia's users are authors, creators, and artists who choose to freely share their works with others. The internet empowers people to share, remix, and reinterpret works in ways previously not thought possible. Copyright law needs to protect these rights. To that end, we call for shorter copyright terms and stronger, more comprehensive fair use exceptions, widespread freedom of panorama, and more support for free licenses. People should be free to comment on or remix a work without the fear that they will accidentally violate copyright law.

Ressourcer

Intermediary Liability

The law should allow internet platforms to stay out of editorial decisions so that people can share and speak freely.

Why You Should Care

  • The Wikimedia projects are neutral platforms where you should be able to speak and share freely.
  • People can speak freely only when the law protects neutral publishers and hosting providers.
  • Websites should not be required to police user-generated content.

The Wikimedia projects are built and maintained by extraordinary people around the world. They contribute text and images, develop and support editorial policies, and resolve disputes when they occur. The Wikimedia Foundation hosts and supports the Wikimedia projects, but it does not control what people write and contribute to the projects. The Wikimedia projects are neutral, open platforms where people are free to learn and share knowledge.

Neutral online platforms and publishers are critical to the free exchange of knowledge, on Wikipedia and elsewhere. Wikimedia projects receive hundreds of edits per minute, totaling billions of edits since the projects were founded. As a nonprofit, the Wikimedia Foundation is only able to host this much rapidly evolving content because of protection from intermediary liability. This protection provides a safe harbor, or legal exemption from liability, for hosting user generated content in many circumstances.

In the US and Europe, laws such as Section 512 of the US Digital Millennium Copyright Act (DMCA), Section 23 of the US Communications Decency Act (CDA Section 230), and the EU E-Commerce Directive are essential to ensuring this neutrality. They provide crucial immunity from intermediary liability that allow the Wikimedia Foundation to host Wikipedia and the other Wikimedia projects as a neutral platform. If the law did not provide a safe harbor, many sites, including the Wikimedia projects, would not be able to host contributions from users.

It is relatively rare that the Wikimedia Foundation is required to remove illegal content. Wikimedia community members work diligently to prevent copyright infringement or other illegal content on the Wikimedia projects and quickly resolve any other content issues. When the Wikimedia Foundation does respond to the handful of valid takedown notices we receive, we document them in our bi-annual Transparency Report.

Increasing a platform's responsibility to monitor and proactively remove user generated content will make it impossible for free culture and open source groups to grow as an online community. We need to track new developments in this area of the law, explain how they affect neutral platforms like Wikipedia, and defend safe harbors when they come under attack.

Resources

Privacy

Everyone should be free to read and write without governments looking over their shoulders.

Why You Should Care

  • Privacy is essential for our intellectual freedom: reading, writing, and researching.
  • People should be free to read and write without fear of governments or advertisers looking over their shoulder.
  • Privacy can be an important personal preference even for those that have nothing to hide.

Privacy is the bedrock of free knowledge. It sustains freedom of expression and association, which in turn enable inquiry, dialogue, and creation. Privacy is essential to Wikimedia’s vision of empowering everyone to share in the sum of all human knowledge. People should not have to look over their shoulders before searching, pause before contributing to controversial articles, or refrain from sharing verifiable but unpopular information.

The Wikimedia projects serve as a platform for people from all over the world to share and study knowledge. Sometimes, people may need to remain anonymous for personal or political reasons when contributing to the Wikimedia projects. Wikimedia allows people to edit under a pseudonym, without providing any personal information, or without even creating an account. Anonymity and pseudonymity can protect people from retaliation for contributing to the Wikimedia projects.

People also need to feel comfortable that they can read Wikipedia without the fear that the government or other third parties are tracking or watching them. In June 2015, the Wikimedia Foundation implemented the HTTPS protocol to encrypt all traffic to and from the Wikimedia projects. We also use HTTP Strict Transport Security, which instructs web browsers to only interact with Wikimedia projects over an encrypted connection, protecting against efforts to break HTTPS and intercept traffic.

Wikimedia projects are not built in isolation. The privacy practices of other sites with reliable sources impact the Wikimedia mission to collect and share knowledge. For our free knowledge projects to work, we need security and privacy across the internet so editors and readers can freely research the sources needed to build Wikipedia.

In particular, internet users cannot be subjected to mass surveillance, which chills intellectual curiosity and creativity. Privacy is a fundamental right recognised under international law like the International Covenant on Civil and Political Rights (Article 17) and the Universal Declaration of Human Rights (Article 12). Indiscriminate mass surveillance violates this fundamental right. We strongly oppose mass surveillance by any government or entity. To that end, we signed the Necessary and Proportionate Principles on the application of human rights to surveillance that demand that governments respect basic principles such as:

  • Proportionality: The need for surveillance should be carefully weighed against the implications for privacy rights and freedom of expression.
  • User Notification: Individuals who will be the subject of surveillance must have enough time and information to appeal the decision.
  • Transparency: Governments must be transparent about the extent of surveillance and the techniques they employ.
  • Integrity of communication and systems: Governments should not compel internet service providers of hardware and software vendors to build monitoring capability into their systems.

Ressourcer