Hovedpunkter fra Wikimedia, maj 2012

From Meta, a Wikimedia project coordination wiki
Jump to navigation Jump to search
This page is a translated version of the page Wikimedia Highlights, May 2012 and the translation is 100% complete.

Other languages:
English • ‎Kiswahili • ‎Nederlands • ‎Türkçe • ‎Zazaki • ‎dansk • ‎français • ‎македонски • ‎русский • ‎العربية • ‎日本語

Hovedpunkter fra Wikimedia Foundations månedsrapport for maj 2012 og Wikimedias tekniske rapport for maj 2012 med et udvalg af andre betydningsfulde hændelser i Wikimedia-bevægelsen

Hovedpunkter fra Wikimedia Foundation

Nye Wikimedia "fellows" arbejder på konfliktløsning og wikiversioner for små sprog

Wikimedias Fellowsprogram blev udvidet med to fellows fra fællesskabet: Steven Zhang (wikipedianer siden 2008) analyserer konfliktløsning på den engelske Wikipedia. Tanvir Rahman (aktiv på Bengali Wikipedia siden 2009 og valgt som forvalter af det globale fællesskab i 2011) eksperimenterer med strategier on-wiki til at øge antallet af skribenter på wikier i små sprog, indledningsvis på Bengali Wikipedia.

Et andet fellowprojekt, Teahouseprojektet, (hvor erfarne wikipedianere hjælper nye skribenter), afsluttede sin 3-måneders pilotfase på den engelske Wikipedia og forberedte en fuld analyse. De indledende resultater antydede, at det havde en positiv virkning for nye skribenter. Teahousekonceptet tilpasses allerede til de arabiske og indiske sprogprojekter.

Statistik fra Upload Wizard på Commons for januar 2011 til april 2012 (toppen i september 2011 falder sammen med Wiki Loves Monuments)

1 million mediafiler er oplagt med Upload Wizard

Et år efter at den blev annonceret, er Upload Wizard blevet benyttet til at oplægge mere end 1 million mediafiler under fri licens til Wikimedia Commons og har bidraget til en forøgelse af dets fællesskabs vækst. Udviklere arbejder på en mere pålidelig oplægning af store filer (op til 500MB), på en oplægningsapplikation til mobiler for at støtte konkurrencen omkring Wiki Loves Monuments i september og på at forbedre integrationen med Flickr samt understøttelse af geografisk stedsbestemmelse i Upload Wizard.

Wikipedia Zero-startside for Digi-brugere i Malaysia

Wikipedia Zero åbner i Asien

Wikipedia Zero, Foundations initiativ omkring indførelse af fri mobil tilgang til Wikipedia, blev tilgængeligt i Asien for første gang den 21. maj: Den malaysiske mobiloperatør Digi begyndte at tilbyde denne letvægts- og kun-tekstversion af Wikipedia uden betaling for data til sine 10 millioner kunder. Programmet er allerede i funktion i Tunesien og Uganda og vil åbne i mange andre lande i de kommende måneder.

Data og trends

Globalt antal enkeltbesøg for april:

473,38 millioner (-3,27% sammenlignet med april; +24,34% sammenlignet med foregående år)
(data fra comScore for alle Wikimedia Foundations projekter; comScore vil frigive data for februar senere i juni)

Sidevisninger for maj:

18,0 milliarder (3,9% sammenlignet med april; 19,0% sammenlignet med foregående år)
(Data fra serverloggen, alle Wikimedia Foundations projekter inklusive mobil adgang)

Aktive registrerede skribenter for april 2012 (>= 5 redigeringer/måned):

78.519 (-1,71% sammenlignet med marts / -1,60% sammenlignet med foregående år)
(Database data, alle Wikimedia Foundations projekter undtagen Wikimedia Commons)

Report Card (som samler forskellige statistiske oplysninger og trends om WMF-projekter) for april 2012:

http://reportcard.wmflabs.org/

Regnskabstal

Wikimedia Foundations indtægter år-til-dato pr. 30. april 30 2012
Wikimedia Foundations udgifter år-til-dato pr. afdeling pr. 30. april 2012

(Regnskabsoplysninger er ved denne rapports udgivelse kun til rådighed for april 2012.)

(Alle anførte regnskabsoplysninger dækker perioden 1. juli 2011 - 30. april 2012)

Indtægter $ 34,904,252
Udgifter:
 Teknologigruppen $ 9,295,397
 Fællesskabs-/indsamlingsgruppen $ 3,429,034
 Global Development-gruppen $ 3,342,651
 Governance-gruppen $ 809,714
 Regnskabs-/jura-/personale-/administrationsgruppen $ 5,225,408
Udgifter i alt $ 22,102,204
Samlet overskud/(tab) $ 12,802.047
  • Indtægterne for måneden er $ 2,8 millioner i forhold til budgetteret $ 272K, ca. $ 2,6MM eller 947% mere end budgetteret.
  • Indtægter år-til-dato er $ 34,9 millioner i forhold til budgetteret $ 28,8 millioner, ca. $ 6,1MM eller 21% mere end budgetteret.
  • Udgifterne for måneden er $ 2,8 millioner i forhold til budgetteret $ 2,4MM, ca. $ 374K eller 15% mere end budgetteret.
  • Udgifter år-til-dato er $ 22,1 millioner i forhold til budgetteret $ 23,5 millioner, ca. $ 1,4MM eller 6% mindre end budgetteret.
  • Likvide midler udgør $ 31,6 millioner pr. 30. april 2012 - svarende til ca. 13,6 måneders driftsudgifter.
Video af de månedlige målepunkter og aktivitetsmødet for Wikimedia Foundation dækkende maj måned (fra 7. juni 2012)

Andre hovedpunkter fra bevægelsen

Patricio Lorente 1.jpg Alice Wiegand for fundraiser 2011-6275.jpg

To nye chapter-valgte Wikimedia-bestyrelsesmedlemmer

Patricio Lorente (venstre) og Alice Wiegand (højre) er blevet nomineret og accepteret til de to chapter-pladser i Wikimedia Foundations bestyrelse og indtræder i juli.

Første demonstration af Wikidata

Wikidataprojektet frigav et demosystem og udgav et specifikationsudkast, som beskriver hvordan data fra det centrale Wikidata-repository kan vises på Wikipediaerne (f.eks. i infobokse).

Byskilt ved indkørslen til Monmouth, "Verdens første Wikipedia-by"

Monmouth udnævnt til "Verdens første Wikipedia-by"

Monmouthpedia-projektet blev officielt åbnet 19. maj. Dets mål er at dække alle notable emner om den walisiske by Monmouth på så mange sprogversioner af Wikipedia som muligt. Der henvises til disse Wikipediaartikler på QRpedia-skilte, som er opsat på vigtige bygninger og mange andre steder rundt om i byen. Projektet tog seks måneder at forberede og støttes finansielt af Wikimedia UK og det lokale byråd i fællesskab. Hundredvis af globale mediaindslag dækkede "Verdens første Wikipedia-by".

WikiWomenCamps logo

WikiWomenCamp

WikiWomenCamp fandt sted i Buenos Aires fra 23. - 25. maj. På denne konference, som kun var for kvinder, diskuterede kvinder fra mange forskellige lande de problemer, som kvinder møder, når de bidrager til fri-viden-bevægelsen. De lærte af hinandens erfaringer og så på mulige outreach-strategier for forskellige lande og kulturer.