Wikimedia hovedpunkter, oktober 2015.

From Meta, a Wikimedia project coordination wiki
This page is a translated version of the page Wikimedia Highlights, October 2015 and the translation is 100% complete.



"Wikidata Birthday Cake First Cut" by Jason Krüger, freely licensed under CC BY-SA 4.0.; "Miguel Zúñiga González-2" by Victor Grigas, Wikimedia Foundation, freely licensed under CC BY-SA 3.0.; "Stop surveillance poster" by Rich Black, CC BY 3.0.; "Princess of Asturias awards 2015 - Wikimedia España members, Wikipedia editors and representatives" by Ruben Ortega, freely licensed under CC BY-SA 3.0.; "2010 07 14820 5420 Amis Folk Center Art of Taiwan Cobblestones Taiwan" by Lord Koxinga, freely licensed under CC-by-SA 3.0.; Collage by Andrew Sherman.

Her er overskrifterne fra Wikimedia blog i oktember 2015.

Wikipedias globale gennemslagskraft blev anerkendt med ceremonien ved tildelingen af den spanske "Fyrstinden af Asturiens pris"


Fyrstinden af Asturiens priser - Wikimedia España medlemmer, Wikipedia skribenter og repræsentanter. Photo by Ruben Ortega, freely licensed under CC BY-SA 3.0.

Fredag den 23. oktober fik Wikipedia formelt overrakt den meget værdsatte Fyrstinden af Asturiens pris for internationalt samarbejde, og man hædrede Wikimediabevægelsens vision om at gøre det muligt for enhver overalt og gratis at kunne få del i summen af al viden.

Wikipedias grundlægger, Jimmy Wales, modtog prisen på Wikipedias vegne ved Fyrstinden af Asturien-fondens ceremoni i Oviedo, Spanien, under nærværelse af Kongen og Dronningen af Spanien. Jimmy blev ledsaget af Lila Tretikov, administrerende direktør for Wikimediafonden, Patricio Lorente, bestyrelsesformand for tillidsfolkenes bestyrelse i Wikimediafonden, og wikimedianerne Ravan Jaafar Altaie fra Iraq, Lourdes Cardenal fra Spanien og Jeevan Jose fra Indien.

Om at skabe forandring et skridt ad gangen: Miguel Zuñiga Gonzalez


Miguel Zuñiga Gonzalez begyndte som Wikipediafrivillig i 2006. I dag kombinerer Gonzalez denne lidenskab med sin kærlighed til undervisning, og han samarbejder med sine universitetsstuderende om at forbedre Wikipedias dækning inden for lægevidenskab. Photograph by Victor Grigas, Wikimedia Foundation, freely licensed under CC BY-SA 3.0.

Miguel Zuñiga Gonzalez er arkitekt, universitetslærer og wikipediafrivillig. Gonzalez er hjemmehørende i Mexico City, hvor han satte sig sammen med os under Wikimaniakonferencen for 2015, der blev afholdt i den mexikanske hovedstad, for kort at diskutere sit arbejde med de medicinstuderende på den spansksprogede wikipedia. Der fik han lejlighed til at fremlægge sine synspunkter om Wikipedias nuværende problemer og dens fremtidige muligheder.

Miguel har én bekymring, og det er den brede befolknings mangel på deltagelse i projektet. Men han ser muligheder for en ændring hos den unge generation. "De unge er mere tilbøjelige til at give alverden del i deres viden. Faktisk bliver studenterne meget motiverede, når de offentliggør deres arbejde på Wikipedia som et led i deres afleveringer. For dem er det en udfordring. De opnår en bedre belønning, når man fortæller dem, at så vil hele verden kunne læse deres tekst."

Der er fordele ved denne fremgangsmåde. "Når studenterne laver vidensopsamling til deres artikler, finder de praktiske anvendelser for det, som de er i gang med at lære lige i øjeblikket, som f.eks. færdigheden i at søge i videnskabelige databaser", siger Miguel. "Når en henvisning bliver brugt rigtigt, får de også en mulighed for at udvide deres egen viden. Når de forbedrer tingene bare en lille smule ved at tilføje fem eller seks noter til en artikel, bidrager de kraftigt til, at alt bliver kontrolleret".

Dine oktober-milepæle omfatter Wikidatas 15 millionte enhed


Wikidata nåede 15 millioner enheder i denne måned, kort før fejringen i Berlin af dens tredje fødselsdag. Photo by Jason Krüger, freely licensed under CC BY-SA 4.0.

Mens den engelsksprogede wikipedias milepæl ved artikel nr. 5 millioner lige netop ikke blev passeret, fejrede adskillige andre wikimediaprojekter deres egne milepæle i løbet af oktober.

Den 27. oktober nåede Wikidata 15 millioner enheder — og to dage senere fejrede den sin tredje fødselsdag med festligheder i Berlin. Nu er den det tredjemest aktive wikimediaprojekt efter den engelsksprogede wikipedia og Wikimedia Commons med ca. 5.900 aktive brugere pr. juni 2015.

Adskillige sprogs udgaver af Wikipedia nåede betydningsfulde artikelmilepæle - den 12 oktober blev den georgiske wikipedia det 54. projekt, som nåede op på 100.000 artikler, og den 29. fulgte Azerbaijani Wikipedia ind i klubben som nr. 55.

Først på måneden nåede den katalansksprogede wiktionary en milepæl med det 150.000. opslag, mens den ungarske wiktionary nåede op på 300.000 opslag hen mod slutningen af oktober — blot den 18. wiktionary, der har nået præcist denne milepæl.

Bots spillede atter i denne måned en rolle for væksten hos nogle af de mindre wikimediaprojekter, hvor Min Nan Wikipedia voksede med 10.000 artikler på bare otte dage.

Distriktsretten støtter regeringens krav om at afvise sagen Wikimedia overfor NSA. En appel forventes


Vidergiv oplysninger om ubegrundet overvågning. Art by Rich Black, CC BY 3.0.

Den 23. oktober 2015 støttede en føderal distrikstret regeringens krav om at få afvist sagen Wikimedia mod NSA, dvs. fondens sagsøgning om USAs National Security Agencys (NSA) brug af “Upstream” masseovervågning.

Uheldigvis afgjorde retten faktisk ikke, om NSAs upstream overvågning er lovlig eller ulovlig. Dommer T.S. Ellis III, rettens formand, afviste sagen med begrundelse i uklarhed. Retten anså, at fondens klage ikke sandsynliggjorde, at NSA overvåger fonden eller andre af klagerens kommunikationer. Desuden henviste retten til USAs højesterets afgørelse i sagen Clapper mod Amnesty International, selv om kendsgerningerne, der er fremlagt for retten, efter fondens opfattelse er dramatisk forskellige fra dem, der var sagens kerne ved højesterets afgørelse overfor Amnesty.

Wikimediafonden er høfligst uening i rettens beslutning om at afvise sagen. Fonden mener, at vore påstande er velbegrundede. Fonden vil gennemgå dommen under rådgivning fra fondens sagførere hos ACLU og forventer at appellere til næste retsinstans.

Wikimediafonden ønsker at takke vore dygtige og engagerede per coulance-rådgivere hos American Civil Liberties Union (ACLU) og Cooley, LLP for deres engagement og hårde arbejde for Wikimediabevægelsen.

Om at gøre den kinesisksprogede wikipedia mere etnologisk mangfoldig


Wikimedia Taiwan har samarbejdet med National Cheng-Chi University om at forbedre den kinesisksprogede wikipedias dækning af etnologi. Photo by Lord Koxinga, freely licensed under CC-by-SA 3.0.

Studenter i Taiwan er i gang med at gøre den kinesisksprogede wikipedia mere etnologisk mangfoldig via et samarbejdsprogram mellem Wikimedia Taiwan, en tilknyttet organisation under Wikimediabevægelsen, og National Chengchi University (NCCU) i Taipei.

Studenterne fik lært, hvordan de kan redigere på grundlag af en lektion ved kursets start. Studenterne omskrev det etnologiske indhold i deres egne sandkasser og lavede mundtlige fremlæggelser om deres artikler og gav på den måde andre del i deres fremskridt. Studenterne fik lov at bruge oversatte informationer fra den engelsksprogede wikipedia, men de skulle forbedre dem for at leve op til akademisk standard.

Med andre ord har læserne af den kinesisksprogede wikipedia nu 40 nye artikler om etniske minoriteter, de kan lære af, spændende fra Flamsk (en), Mongo (en) til Bemba (en).

Man kan læse mere om dette projekt.

Andrew Sherman, Interne, Digitale Meddelelser, Wikimediafonden

Social Media


  • Mød Miguel Zuñiga Gonzalez: en arkitekt, universitetslærer, og wikipediafrivillig. Læs videre om dette og mere: