Wikimedia hovedpunkter, oktober 2012.

From Meta, a Wikimedia project coordination wiki
This page is a translated version of the page Wikimedia Highlights, October 2012 and the translation is 100% complete.


Hovedpunkter fra Wikimediafondens rapport og Wikimedia styringsrapport for oktober 2012 med et udvalg af andre vigtige begivenheder i Wikimediabevægelsen

Wikimediafondens hovedpunkter

Ændringerne i Wikipedia mobils netsted omfatter en ny navigation og en opdateret typografi.

Den Mobile Wikipedia er nydesignet

Den mobile indgang til Wikipedia blev opdateret med adskillige nyheder, som tidligere var blevet afprøvet på det mobile beta site. Det nye navigationssystem sigter mod at gøre mobile muligheder og indstillinger lettere at opdage. I de kommende måneder vil mobilteamet arbejde på at tilføje muligheder for at redigere fra mobile enheder. I den forløbne måned har Wiki Loves Monuments app'en allerede introduceret en mobil funktion til oploading af fotografier som den første af disse muligheder. For læserne byder det nye design på skrifttyper, der gør det lettere at læse indholdet.

Det første ansigt-til-ansigt møde i Kommittéen for uddeling af midler (FDC)

De ni medlemmer af den nye Kommitté for uddeling af midler (FDC) mødtes for første gang i oktober, da de opstillede deres anbefalinger over for tildelingsønsker fra 12 organisationer (11 Wikimedia afdelinger og fonden selv) fra en pulje af mere end $10 millioner af bidrag til Wikimedia. Under denne nye model skal ønsker fremsættes offentligt, sådan at fællesskabet fik en vurderingstid, der varede indtil den 22. oktober.

Staben, der hjælper FDC, satte ønskerne i rækkefølge i forhold til en liste af kriterier:

  • vurdering af den mulige effekt,
  • organisationens evne til at udføre de planlagte aktiviteter,
  • deres forventede financielle effektivitet,
  • kvaliteten af de fremsatte succesmål
  • den mulige fordel for Wikimediabevægelsen

Signpost (den engelske Wikipedias ugentlige fællesskabsavis) har offentliggjort en oversigt over denne rangordning og over størrelsen af de ansøgte bevillinger.

Tillidsfolkenes bestyrelse annoncerer sin beslutning vedrørende FDCs anbefalinger i december.

Wikipedia Zero er nu tilgængelig for 230 millioner mennesker efter starten i Saudiarabien; det har allerede øget Wikipedias læsertal i Afrika og Asien

Wikipedia Zero, programmet, der tilbyder mobile internetbrugere adgang uden betaling for dataoverførsel, føjede det saudiske teleselskab (Saudi Telecom Company (STC)) til listen over samarbejdspartnere. Med STCs 25 millioner abonnenter i Saudiarabien, Bahrain og Kuwait har i alt 230 millioner mobilbrugere i 31 lande nu adgang til programmet et halvt år efter dets start på verdensplan.

En foreløbig bedømmelse af dets virkning på læserskaren er lovende: Antallet af besøg på Wikipedias sider fra brugere hos Orange Niger voksede med 77% og hos Orange Kenya voksede brugertallet 88% over en fire måneders periode, der rummede igangsættelsen i disse lande. I Malaysia sprang antallet af individuelle besøgende på Wikipedia via det lokale selskab Digi i vejret med 42%, efter at det sluttede sig til Wikipedia Zero.


Data og tendenser

Individuelle besøgende på globalt plan i løbet af september:

474,9 millioner (+4.08% sammenlignet med august; +4.47% sammenlignet med det foregående år)
(comScore data for alle Wikimediafondens projekter; comScore frigiver oktobertallene senere i november)

Søgninger i oktober:

19,8 milliarder (+3.4% sammenlignet med september; +15.8% sammenlignet med det foregående år)
(Server log data, for alle Wikimediafondens projekter inklusive mobiladgang)

Aktive, registrerede skribenter i september 2012 (>= 5 redigeringer/måned, eksklusive bots):

82.582 (+4.08% sammenlignet med august / +2.98% sammenlignet med det foregående år)
(Database data for alle Wikimediafondens projekter. NB: Vi har for nylig skærpet denne måling for at kunne tage Wikimedia Commons og aktiviteter på tværs af flere projekter med i betragtning.)

Rapportoversigt (der samler forskellige statistiske data og tendenser vedrørende WMFs projekter) for september 2012: :http://reportcard.wmflabs.org/

(Definitioner)

Regnskabstal

Wikimediafondens indtægter og udgifter løbende til dato, opgjort den 30. september 2012
Wikimediafondens udgifter i forhold til arbejdsområder løbende til dato, opgjort den 30. september 2012

(Regnskabsmæssige informationer var kun tilgængelige for september 2012, da denne rapport blev skrevet.)

Alle de regnskabsmæssige informationer, der fremlægges, gælder for løbende måned til dato og løbende år til dato, opgjort den 30. september 2012.

Indtægter $4.113.523
Udgifter:
Teknologigruppen $3.274.990
Fællesskabet/indsamlingsgruppen $588.771
Den globale udviklingsgruppe $1.353.447
Styringsgruppen $200.668
Jura-/Fællesadvokat-/Kommunikationsgruppen $581.916
Regnskabs-/Personale-/Administrationsgruppen $1.396.195
Samlede udgifter $7.395.987
Samlet overskud/(underskud) ($3.282.464)

Indtægterne for september 2012 er $2,36 millioner sat i forhold til de planlagte $2,44 millioner, ca. $81.000 eller 3% under det planlagte.

Indtægterne for løbende år til dato er $4,11 millioner sat i forhold til de planlagte $4,36 millioner, ca. $245.000 eller 6% under det planlagte.

Udgifterne for september er på $2,20 millioner sat i forhold til de planlagte $2,77 millioner, ca. $577.000 eller 21% under det planlagte, hovedsageligt på grund af lavere personaleudgifter, serverudgifter, rejseudgifter, renteudgifter, gaver og belønninger samt fremmede ydelser på kontrakt, delvist modsvaret af øgede udgifter til det årlige møde for alle ansatte.

  • Udgifterne for det løbende år til dato er på $7,40 millioner sat i forhold til de planlagte $8,68 millioner eller 15% under det planlagte, hovedsageligt på grund af lavere personaleudgifter, serverudgifter, rejseudgifter, renteudgifter, udgifter til retsager, gaver og belønninger samt fremmede ydelser på kontrakt.

Den kontante beholdning var på $22,0 millioner den 30. september 2012, hvilket ca. svarer til 6,29 måneders udgifter.

Video fra Wikimediafondens månedlige optællings- og aktivitetsmøde for oktober (1. november 2012)

Andre hovedpunkter for bevægelsen

Samarbejdets styrke: To robotter har lært, at de kan flytte større ting, når de arbejder sammen. (Video fra en forskningsrapport med titlen "Udvikling af tilpasningsadfærd hos robotter ved hjælp af Darwinsk udvælgelse", indhentet til Commons af Open Access Importer Bot)

Audio og video fra videnskabelige publikationer under open access indhentet til Commons

Open Access Media Importer Bot blev godkendt på Wikimedia Commons i slutningen af oktober. Den afsøger tidsskriftdatabaser (så som PubMed Central) for audio- og videofiler, som er knyttet til videnskabelige rapporter som supplement og oploader dem til Wikimedia Commons, hvis de er tilgængelige under passende gratis licenser. Den har allerede indhentet flere end 9.000 filer.

200 GLAM-arbejdende på en tysk konference

En international konference med titlen "Shaping Access! – More responsibility for cultural heritage" fandt sted i Berlin den 23. og 24. oktober, organiseret i fællesskab mellem tysk Wikimedia og fem andre organisationer. Flere end 200 repræsentanter for kulturelle institutioner (GLAM'er - Galleries, Libraries, Archives and Museums) diskuterede måder, hvorpå man kan gøre den kulturelle arv lettere tilgængelig. Blandt dem var Wikipedia og Wiki Loves Monuments.

Ada Lovelace Dag

Den fjerde årlige Ada Lovelace Dag blev afholdt midt i oktober til minde om computerpioneren Ada Lovelace (1815–1852) og til ære for det kvinder inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik har ydet. Wikimediafolk deltog med flere begivenheder, deriblandt redigeraton'er hos British Royal Society og på Harvard University, som drejede sig om at forbedre Wikipedias dækning af kvinder i videnskaben, og en festlighed, hvor Wikimediafonden var vært.

Interlanguage links mellem alle sprog
Det nuværende system:
interwiki-henvisninger
mellem alle sprog
=> forbinder alle sprog med ét centralt punkt, Wikidata
Wikidata, fase 1:
henvisninger på alle sprog
til ét central punkt

Wikidata.org er nu online

Wikidata passerede en milepæl den 30. oktober, da dens wiki, placeret hos wikidata.org blev aktiv som det første Wikimediaprojekt siden 2006. Wikidata bliver et centralt lager for strukturerede data til Wikimediaprojekterne. Softwaren er under udvikling hos den tyske afdeling. Projektet består af tre faser. I den første fase, som nu er indledt, samles de interlanguagelinks, som forbinder artikler om samme emne hos de forskellige sprogs projekter, hos Wikidata. Det ungarske Wikipedia bliver det første projekt, der gør brug af disse centralt lagrede interwikilinks.