Wikimedia Highlights, juni 2012

From Meta, a Wikimedia project coordination wiki
This page is a translated version of the page Wikimedia Highlights, June 2012 and the translation is 100% complete.

Highlights fra Wikimedia Foundation-rapporten og Wikimedia engineering-rapporten for juni 2012 samt et udvalg af andre vigtige hændelser i Wikimedia-bevægelsen

Wikimedia Foundation highlights

Det rådgivende organ diskuterer strukturen for fordelingen af midler

FDC-rådgivningsgruppens møde i San Francisco

Den 9. og 10. juni mødtes den rådgivende gruppe for udformningen af den kommende komité til fordeling af midler (FDC) i Wikimedia Foundations kontorer i San Francisco.

Logo for projektet for den visuelle editor

Anden prototype af den visuelle editor er offentliggjort

En ny prototype af den "visuelle editor" for Wikimedia-projekter blev offentliggjort, den første udgave, der kan skabe og rette sider. Den vil gøre det muligt for brugere at bidrage uden først at være nødt til at lære den komplicerede wikitext-syntaks.

"Teahouse"-pilotprojektet afsluttet med opmuntrende resultater

Teahouse-projektet, hvor nye Wikipedia-bidragydere kan få støtte fra erfarne medlemmer af fællesskabet afsluttede sin tre måneders pilot-fase på engelsk Wikipedia og offentliggjorde en rapport og målinger. 568 frivillige medvirkede i pilotprojektet. I en undersøgelse sagde 70 %, at de var tilfredse med deres Teahouse-oplevelser, mens kun 5 % ikke var tilfredse. Nye bidragydere, som blev inviteret til Teahouse-projektet, havde mange flere bidrag efterfølgende end dem, der ikke fik en invitation. 28 % af deltagerne i Teahouse er kvinder, hvilket kan sammenlignes med 9 % kvinder generelt blandt Wikipedia-bidragydere.

Hackere samlet i Berlin

Panoramaudsigt over Berlin Hackathon

Over 100 deltagere fra 30 lande mødtes i Berlin til Berlin Hackathon, arrangeret i fællesskab af Wikimedia Tyskland og Wikimedia Foundation. Der deltog MediaWiki-udviklere, toolserver-brugere, systemadministratorer, bot-udviklere, gadget-opfindere og andre teknisk interesserede fra Wikimedia. Fællesskabet lærte også mere om Wikidata- og RENDER-projekterne.

Data og tendenser

Globale unikke besøgende i maj:

492,39 millioner (+4,02 % i forhold til april; +19,79 % i forhold til samme måned sidste år)
(comScore-data for alle Wikimedia Foundation-projekter; comScore vil præsentere juni-data senere i juli)

Sideopslag for juni:

18,1 milliarder (+0,2 % i forhold til maj; +22,7 % i forhold til samme måned sidste år)
(Server log data, alle Wikimedia Foundation-projekter inklusiv mobiladgang)

Aktive registrerede bidragydere for maj 2012 (med mindst 5 ændringer pr. måned):

85.200 (+0,38 % i forhold til april; +3,25 % i forhold til samme måned sidste år)
(Database-data, alle Wikimedia Foundation-projekter bortset fra Wikimedia Commons.

Bemærk, at i nær fremtid vil vi gå over til en målemetode, der tager hensyn til SUL og inkluderer Wikimedia Commons.) Report Card (integration af forskellige statistiske data og tendenser om WMF-projekter) for maj 2012:

http://reportcard.wmflabs.org

Økonomi

Wikimedia Foundations indtægter og udgifter fra årsskiftet til 31. maj 2012 i forhold til budgettet.
Wikimedia Foundations indtægter og udgifter fordelt på funktioner fra årsskiftet til 31. maj 2012.

(Økonomiske informationer er kun tilgængelige til og med maj 2012 på det tidspunkt, hvor denne rapport er udarbejdet.)

Alle økonomiske informationer præsenteret her er for perioden 1. juli 2011 - 31. maj 2012.

Indtægter $ 35,563,497
Udgifter:
 Teknologigruppen $ 10,979,122
 Fællesskabs- og fundraisergruppen $ 3,612,603
 Global udviklingsgruppen $ 3,882,629
 Ledelsesgruppen $ 863,259
 Økonomi-, juridisk, HR- og administrationsgruppen $ 6,127,792
Samlede udgifter $ 25,465,405
Samlet overskud / (underskud) $ 10,098,092
  • Indtægter for måneden er på 659.000 USD sammenlignet med budgettet på 162.000 USD, cirka 497.000 USD eller 306% over budgettet.
  • År-til-dato er på 35,6 millioner USD sammenlignet med budgettet på 29 millioner USD, cirka 6,6 millioner USD eller 23% over budgettet.
  • Udgifter for måneden er på 3,4 millioner USD sammenlignet med budgettet på 2,2 millioner USD, cirka 1,2 millioner eller 50% over budgettet, hvilket primært skyldes indhentning af budgetterede kapitaludgifter.
  • År-til-dato er 25,5 millioner USD sammenlignet med budgettet på 25,7 millioner, cirka 252.000 USD eller 1% under budgettet.
  • Kassebeholdningen er på 29,1 millioner USD pr. 31. maj 2012, hvilket omtrent svarer til 12,5 måneders udgifter.

Andre begivenheder inden for bevægelsen

"Afripedia" skaffer offline-Wikipedia ud til fjerne afrikanske områder

Et nyt initiativ kaldet "Afripedia" vil sørge for at gøre Wikipedia tilgængelig i områder af Vestafrika, hvor der ikke er ordentlige Internet-forbindelser. Projektet vil installere offline-udgaver (Kiwix) af Wikipedia på flash-drev. Disse indsættes i små, energivenlige computere uden skærme eller tastaturer (såkaldte plug-computere), som kobles op i et lokalt, offline-WiFi-netværk. Enhver, der modtager WiFi-signalet, vil være i stand til at tilgå indholdet. Projektet er lavet i et partnerskab mellem Wikimédia France med Agence universitaire de la Francophonie og Institut français. Det vil starte på omkring 20 universiteter i 15 lande i Vestafrika.

Andet "Iberoconf"-møde afholdt i Santiago de Chile

I første uge i juni fandt Second Ibero-American Wikimedia Summit (også kendt som "Iberoconf") sted i Santiago de Chile. Der deltog repræsentanter for Wikimedia-grupperne i Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Italien, Mexico, Portugal, Spanien, Uruguay og Venezuela, og der var gæster fra Panama, Peru, Wikimedia Foundation og Wikimedia Tyskland.

"Wikipedia Academy" med forskning om Wikipedia

I slutningen af juni samlede Wikipedia Academy 2012 akademiske forskere og wikimedianere i Berlin til en konference arrangeret af Wikimedia Tyskland. Både forskning om Wikipedia i særdeleshed og forskning om fri viden i almindelighed blev præsenteret ved konferencen. Forskellige artikler og videoer er tilgængelige online.


Det månedlige Wikimedia Foundation-møde om målinger og aktiviteter 5. juli 2012 koncentrerede sig om 2012-13 årsplanen i stedet for at fokusere på juni måned som vanligt. Videooptagelsen vil blive uploaded til Commons omkring tiden for offentliggørelsen af årsplanen.