Hovedpunkter fra Wikimedia, februar 2012

From Meta, a Wikimedia project coordination wiki
Jump to navigation Jump to search
This page is a translated version of the page Wikimedia Highlights, February 2012 and the translation is 100% complete.

Other languages:
Deutsch • ‎English • ‎Nederlands • ‎Tiếng Việt • ‎dansk • ‎español • ‎français • ‎italiano • ‎suomi • ‎svenska • ‎русский • ‎العربية • ‎日本語

Hovedpunkter fra Wikimedia Foundations månedsrapport for februar 2012 og Wikimedias tekniske rapport for februar 2012 med et udvalg af andre betydningsfulde hændelser i Wikimedia-bevægelsen

Hovedpunkter fra Wikimedia Foundation

Afdeling for jura og fællesskabsstøtte er oprettet

Vi annoncerede dannelsen af den nye gruppe for jura og fællesskabsskabsstøtte. Konsultation med fællesskabet finder sted nu, og alt er åbent for diskussion, også den nye afdelings navn. Hjælp os med gode ideer til, hvordan den kan støtte fællesskabet, herunder ved at hjælpe administratorer og funktionærer, og hvordan den kan hjælpe ikke-engelsk deltagelse i initiativer fra WMF (som politikker og nøgleprojekter).

Teahouse-projekt går i gang

Logo for "Teahouse"

Den 27. februar satte vi Teahouse-projektet i gang. Det er et hjælpeområde på den engelske Wikipedia, specielt designet til, at nye skribenter kan få hjælp fra erfarne skribenter. Dette pilotprojekt afprøver forskellige sociale tilgange til at støtte nye skribenter for at se, om disse metoder forbedrer vores evne til at fastholde flere af dem og især flere kvindelige skribenter. Projektet har samlet en gruppe Wikipedianere, kaldet “værter”, til at give en hjælpende hånd til nye bidragsydere i god tro og invitere dem til et sted, hvor de kan møde andre nye skribenter og erfarne Wikipedianere, opbygge relationer til fællesskabet, finde projekter at deltage i og stille spørgsmål om Wikipedia. Pilotprojektet er planlagt til at vare 3 måneder med 25 trænede værter. I løbet af dette tidsrum vil vi arbejde sammen med fællesskabet og nye skribenter for at forbedre oplevelsen og måle projektets virkning.

MediaWiki 1.19 indført

Version 1.19 af MediaWiki-softwaren blev gradvist indført på Wikimediasider i februar. Det tilfører mange nye funktioner og fejlrettelser. Nogle er baggrundsændringer "bag scenen", som for eksempel arbejde på infrastruktur for at lette vores igangværende flytning til Swift som vores platform for medialagring. Der er også mere synlige forbedringer som bedre læsevenlighed for farveblinde af oversigten over versionsdifferencer og bedre understøttelse af brugerens køn og sprog (internationalisering) i interfacet.

Video af det månedlige statusmøde i Wikimedia Foundation om målinger og aktiviteter for februar (afholdt 1. marts 2012)

Data og trends

Globalt antal enkeltbesøg for januar:

482 millioner (+5,5% sammenlignet med december; +16,5% sammenlignet med foregående år)
(data fra comScore for alle Wikimedia Foundations projekter; comScore vil frigive data for februar senere i marts)

Sidevisninger for januar:

18,1 milliarder (+0,5% sammenlignet med januar; +16,2% sammenlignet med foregående år)
(Skøn ud fra data fra serverloggen, alle Wikimedia Foundations projekter inklusive mobil adgang)

Aktive registrerede skribenter for januar 2012 (>= 5 redigeringer/måned):

88.548 (+6,7% sammenlignet med december / -3,2% sammenlignet med foregående år)
(Database data, alle Wikimedia Foundations projekter undtagen Wikimedia Commons)

"Report Card" for januar 2012: http://stats.wikimedia.org/reportcard/RC_2012_01_detailed.html

"Report card" omlægges i øjeblikket til et dashboard med mere fuldstændig funktionalitet (opstilling af forskellige samlede statistiske oplysninger og trends for WMF-projekter).

Regnskabstal

(Regnskabsoplysninger er ved denne rapports udgivelse kun til rådighed for januar 2012.)

(Alle anførte regnskabsoplysninger dækker perioden 1. juli - 31. januar 2012)

Indtægter: $ 29,4 millioner

Udgifter:

  • Teknologigruppen: $ 5.720.105
  • Fællesskabs-/indsamlingsgruppen: $ 2.828.009
  • Global Development gruppen: $ 2.459.774
  • Ledergruppen: $ 535.925
  • Regnskabs-/jura-/personale-/administrationsgruppen: $ 3.375.754

Udgifter i alt $ 14.919.567

Samlet overskud/(tab): $ 14.455.334

Indtægterne for måneden er $ 3,8 mill. mod planlagt $ 1,3 mill., dvs. ca. 17% over det budgetterede. År-til-dato er $ 29,4 mill. mod budgetteret $ 24,4 mill., ca. 21% over det budgetterede.

Udgifterne for måneden er $ 2,1 millioner mod budgetteret $ 2,6, ca. 16% mindre end budgetteret. År-til-dato er $ 14,8 millioner i forhold til budgetteret $ 16,7 millioner, ca. 11% mindre end budgetteret.

De lavere udgifter MTD skyldes periodefordelingen af kapitaludgifterne (budgettet på $ 160K blev fordelt ligeligt over 12 måneder), personaleudgifter ($ 170K), rekrutteringsudgifter som følge af timingen af stabsansættelser ($ 176K), kontante støtteudgifter og gaver ($ 45K - budgettet blev fordelt ligeligt over 12 måneder) og frivilligt udviklingsarbejde ($ 28K), modvirket af højere bankgebyrer ($ 42K) og højere professionelle tjenesteydelser ($ 168K).

De lavere udgifter ÅTD skyldes periodefordelingen af kapitaludgifterne ($ 1,1 mill. - budgettet blev fordelt ligeligt over 12 måneder), internet hosting ($ 50K), frivilligt udviklingsarbejde ($ 169K), rejse- og konferenceudgifter ($ 251K), personaleudgifter ($ 754K), rekrutteringsudgifter($ 300K) og IT kontorudstyr ($ 59K) modvirket af højere støtteudgifter og gaver ($ 217K - budgettet blev fordelt ligeligt over 12 måneder), advokat- og regnskabsassistance ($ 58K), professionenne tjenesteydelser ($ 458K) og bankgebyrer ($ 290K).

Likvide midler udgør $ 32,6 millioner, hvilket ved det nuværende udgiftsniveau svarer til femten måneders drift og til fjorten måneders drift i henhold til årsplanens forudsætninger.

Andre hovedpunkter fra bevægelsen

Uformelle samtaler ved Finansmødet

Chapters og Foundation diskuterer finanser

17-19. februar deltog 39 delegerede fra 19 organisationer i bevægelsen (Wikimedia chapters og Amical), fra Foundations stab og bestyrelse i et møde i Paris for at diskutere indsamling og fordeling af midler. Konferencens vært og arrangør var Wikimédia France. Deltagerne udgav en uofficiel samarbejdserklæring, som fortæller om forbedret tillid og forståelse og om forslaget om et Chapters Råd.

Wikimedianere ved en demonstration mod ACTA i Serbien

Wikimedianere bekymrede over ACTA

Efter januars mørklægning af den engelske Wikipedia (en succesfuld fællesskabsprotest mod SOPA- og PIPA-anti-piratlovgivningen i USA), sluttede wikimedianere i adskillige europæiske lande sig til protesterne mod ACTA, som er en kontroversiel international traktat omkring håndhævelse af intellektuel ejendomsret. Ved en samling i Berlin holdt en repræsentant for Wikimedia Germany en kort tale, som argumenterede for fri viden og nødvendigheden af copyrightreformer. Foundations afdeling Jura og Fællesskabsstøtte fortsatte sit arbejde med en foreløbig analyse af ACTA.

Resultatet af det tyske "budget for fællesskabsprojekter" offentliggjort

Det tyske chapter annoncerede resultatet af den anden runde af sit "budget for fællesskabsprojekter", hvor en komite, som delvis er valgt af skribenterne, beslutter fordelingen af op til 200.000 Euro. Af 62 forslag vil seks projekter blive støttet med et samlet beløb på 123.420 Euro: "Wiki-TV", som har til formål at tilføre Wikimedia Commons professionelt producerede videoer, tre projekter omkring fri landkort, et projekt som undersøger muigheden for at løse konflikter mellem skribenter ved professionel mægling og "WikiJournal", hvis mål er at forbedre samarbejdet mellem Wikipedia og videnskabelige tidsskrifter.