Wikidata/Noter/Krav
Wikidata har fået en fantastisk mængde opmærksomhed, selv før en eneste linje kode var skrevet. Det er meget opløftende, men det leder også til ekstremt høje forventninger. Wikidata er mange ting for en masse mennesker. Det er baseret på ideer, forslag og teknologier der er blevet udviklet gennem næsten et helt årti indenfor Wikimedia bevægelsen, og endda længe før det. Det er klart at mens Wikidata bevæger sig fremad og beslutninger bliver taget, vil vi ikke kunne møde alle disse forventninger.
Dette korte notat har som mål at samle nogle fundamentale krav for Wikidata, for at sikre at diskussion og samling af ideer fra fællesskabet har en god base for at fungere effektivt.
De følgende krav kan ikke forhandles:
- Wikidata er et Wikimedia projekt, der i sidste ende vedligeholdes og drives af Wikimedia Foundation. Dette betyder at Wikidata vil følge principper og retningslinjer fra Wikimedia bevægelsen.
- Softwaren til at drive Wikidata vil blive udviklet under en Open Source licens, og vil kun afhænge af software der er Open Source.
- Installationen for Wikidata skal falde ind i den eksisterende Wikimedia Foundation infrastruktur så let som muligt. Dette betyder at vi skal passe ind i den samme dump, backup og operationelle infrastruktur så vidt som muligt. Dette betyder at vi skal bruge MediaWiki, PHP, MySQL, o.s.v.
- Indholdet i Wikidata vil blive gjort tilgængelig under en fri licens.
- Indholdet i Wikidata vil blive eksporteret ved brug af frie standardformater.
- Wikidatas success er ikke målt på mængden af data der er gemt, men på oprettelsen af et sundt fællesskab og dataenes brugbarhed for Wikipedia og andre anvendelser.
- Wikidata vil ikke handle om sandheden, men om udsagn og deres referencer. Disse kan være modsætningsfyldte.
- Wikidata vil blive fuldt internationaliseret, og tilgængelig på alle Wikimedia projekternes sprog.
- Udtryksmulighederne for Wikidata vil være begrænsede. Der vil altid være eksempler på viden som Wikidata ikke vil være i stand til at formidle. Vi håber at udtryksmulighederne kan vokse gennem tiden.
- Udviklerne af Wikidata bestemmer ikke indholdet af Wikidata, ligesom udviklerne af MediaWiki ikke bestemmer indholdet af Wikipedia. De kan også være bidragydere til Wikidata, men de får ikke specielle rettigheder indenfor fællesskabet.
De følgende krav er brugt som stærkt vejledende for vores design af Wikidata:
- Wikidata er et socio-teknisk system. I stedet for at prøve på at være over intelligente, er vi afhængige af Wikimedia fællesskaberne.
- Det første mål for Wikidata er at tjene faktiske use cases i Wikipedia, ikke at muliggøre en eller anden hypotetisk perfektion i vidensgengivelse.
- Wikidata er nødt til at balancere brugervenlighed og udtryksmuligheder for udsagn. Brugerfladen skal ikke kompliceres bare for at dække nogle få ekstraordinære tilfælde.
- Hvad er et ekstraordinært tilfælde, og hvad er ikke, vil blive defineret af hvor ofte de dukker op i Wikipedia. I stedet for anekdotiske beviser eller hypotetiske eksempler vil vi analysere Wikipedia og se hvor normale specifikke tilfælde er.
- Lad os være pragmatiske. Færdig er bedre end perfekt.
- Wikidata vil levere en masse data der kan støtte forskning. Vi vil sørge for at det er let at bruge.
- Wikidata vil lave en API snitflade tilgængelig til at skabe alternative brugerflader der er mere intelligente end standard i Wikidata.
- Wikidata vil være redigerbar af både mennesker og robotter. Men de mennesker der styrer robotterne skal være opmærksom på deres ekstra store ansvar for ikke at overvælde fællesskabet.