Jump to content

Wikidata/Spørgsmål om implementering

From Meta, a Wikimedia project coordination wiki
This page is a translated version of the page Wikidata/Deployment Questions and the translation is 100% complete.

Denne side besvarer nogle af de almindeligste spørgsmål, der kommer op under diskussioner om implementeringen af Wikidata på Wikipediaerne.

Generelt

Hvorfor har siderne i Wikidata navne som Q123?

Wikidata er et mangesproget projekt. Vi ville ikke give ting navne i et specifikt sprog og derved favorisere det sprog over alle andre sprog. Derfor får ting i Wikidata et nummer. Dette nummer er deres unikke identifikation. Hvert emne har dog betegnelser på alle mulige sprog, og disse betegnelser er normalt blot titlerne på de tilsvarende Wikipedia-sider. De bliver brugt på Wikidata til at gøre det nemmere at søge og til mere avancerede anvendelser.

Hvordan lægger jeg mærke til hærværk på Wikidata, som har relation til mine artikler?

Alle ændringer på Wikidata, som har relation til de artikler, du overvåger på Wikipedia, skulle fremkomme på din overvågningsliste. Hvis du lægger mærke til noget, der ikke er korrekt, så ret det venligst på Wikidata.

Fase 1 (sproglinks)

I menuen til venstre for hver af artiklerne og under sproglinkene finder du en pil, du kan klikke på, der fører til Wikidata. Hvis pilen er der, kan du fjerne sproglinkene fra artiklen. Du må ikke fjerne skabeloner, der viser lovende, gode og fremragende artikler på andre sprogversioner af Wikipedia. Om en sådan fjernelse er acceptabel, er op til brugerne på dit lokale Wikipedia-projekt.

Læg venligst mærke til, at nogle botter i starten vil genindsætte de links, som er blevet fjernet. Dette vil blive korrigeret, når botterne bliver opdateret. Hvis det sker, kan du sende botoperatøren en meddelelse, hvor du opfordrer ham eller hende til at opdatere botten.

Hvis et link til et af forbliver i artiklen, overskriver det linket fra Wikidata for det sprog.

Det er stadig muligt at definere sproglinks i teksten på den gamle måde. Så du kan bare fortsætte som før i disse tilfælde.

Jeg har oprettet en ny side. Skal jeg tilføje sproglinks?

Én mulighed er bare at tilføje links. Der vil nok være botter, som kan tilføje linkene til Wikidata. En endnu bedre løsning er, at du selv går på Wikidata, finder det tilsvarende emne (for eksempel ved at bruge muligheden "emne efter titel") og manuelt tilføjer artiklen, du oprettede, til listen.

For at skjule links fra Wikidata indsætter du koden {{noexternallanglinks}}. Hvis koden anvendes alene, vil den fjerne alle links på siden. Koden kan også anvendes til at fjerne bestemte sproglinks. For eksempel vil {{noexternallanglinks:fr|id}} fjerne sproglinks til fransk og indonesisk.

Fase 2 (infobokse)

Hvornår vil dette blive rullet ud på mit projekt?

Anden fase er nu rullet ud på alle Wikipedier. Søsterprojekter følger snart.

Betyder brugen af Wikidata, at Wikipedia/Wikivoyage/... på mit sprog vil blive fyldt med stub-artikler om hver eneste landsby i verden?

Nej. Wikidata giver mulighed for nemt at oprette simple sider med gentaget indhold, såsom indbyggertal, areal og befolkningstæthed for landsbyer, men det er op til dit fællesskab at beslutte hvordan I vil bruge denne mulighed på Wikipedia på dit sprog. Det vil stadig være nødvendigt manuelt at tilføje siderne om landsbyerne – Wikidata har ikke på nuværende tidspunkt planer om at gøre det automatisk.

Hvad sker der med de eksisterende infobokse?

De bliver ved med at virke som de gør nu. For at gøre brug af Wikidata skal nogen ændre og tilpasse skabelonen først.

Hvordan skulle vi kunne opnå en fælles holdning til meget kontroversielle emner på tværs af de forskellige projekter?

Det behøver I ikke. Wikidata kan indeholde en bred vifte af versioner med forskellige kilder. De enkelte fællesskaber kan beslutte hvilke af disse, de ønsker på deres egen Wikipedia eller søsterprojekt. I værste fald skal du beholde visse værdier lokalt, ligesom det foregår nu.

Hvordan bliver vi i stand til at inkludere data fra Wikidata i infobokse?

Der er to måder. Til de mest banale ting er det muligt at bruge inklusionssyntaksen, som er beskrevet her. Til de mere komplekse ting kan Lua bruges.

Fase 3 (lister)

Hvis vi bruger Wikidata betyder det så at vi skal lave listeartikler? Det gør vi ellers ikke på vores sprog

Nej. Wikidata giver blot mulighed for at lave listeartikler nemt og automatisk. Du behøver ikke at bruge det. Du kan bruge andre af Wikidatas funktioner, såsom central lagring af mellemsproglige links, uden at bruge muligheden for automatisk oprettelse af lister.